Vision
Fra modtager til medskaber
I Skole i morgen begynder vi skoleudvikling nedefra. Dér, hvor skolens liv folder sig ud: i klassen, i skolegården, i relationerne mellem lærer og elever og elever imellem. I nysgerrigheden, engagementet og i glæden ved at mestre noget og lykkes sammen.
Skole i morgen samler lærere, elever og fagfolk for at undersøge, afprøve og skabe undervisning sammen. Ikke som færdige svar, men som didaktiske praksisser, der bliver til i arbejdet.
Vi kobler det, der allerede lykkes, med det, der vokser frem i skolen, og med viden, erfaringer og kræfter fra civilsamfund, forskning og læreruddannelse. Gennem vores partnerskaber arbejder vi for, at det, der virker, kan sætte bæredygtige spor. Vi realiserer morgendagens skole i dag for at styrke skoletilhør og skoleglæde.
Vores vision er en skole, der er dragende og inddragende, og hvor elever går fra at være modtagere til at være aktive medskabere af skolens faglighed.