Vores partnere

“Børn går i skole mellem 1.000 og 1.400 timer om året. De ved en masse om, hvad der er god og spændende undervisning. Lad os tage børnene alvorligt og forandre skolen sammen med dem.”

— Rasmus Kjeldahl, Direktør, Børns Vilkår

Et nyt samarbejde på tværs af sektoren

Med støtte fra Egmont Fonden går fire stærke miljøer nu sammen om at udvikle og dokumentere, hvordan medskabelse kan se ud i en dansk skolehverdag:

Skole i morgen

Børns Vilkår

Danske Skoleelever

Future Classroom Lab (CFU/KP)

Det fælles initiativ bygger videre på et skolelaboratorium der blev afviklet i 2024, hvor 650 elever og 600 lærere og fagpersoner var samlet for at undersøge medskabelse i skolen. Her viste lærere, elever, forskere og fagfolk, hvordan undervisning kan åbne sig for eleverne, så den både drager og inddrager.

Til værksteder og samlinger over de sidste 3 år i Skole i morgen har vi set alt fra elever, der selv udvikler forløb, underviser hinanden og genskaber deres læringsrum fra bunden, fordi deres lærere og pædagoger folder en medskabende didaktik ud.

“Vi vil vise, at elever er en ressource, ikke en risiko. Vi kan godt tage medansvar, når vi får mulighed for det.”

— Magnus Herrmann, Forperson, Danske Skoleelever 

Det fælles initiativ bygger videre på et skolelaboratorium der blev afviklet i 2024, hvor 650 elever og 600 lærere og fagpersoner var samlet for at undersøge medskabelse i skolen. Her viste lærere, elever, forskere og fagfolk, hvordan undervisning kan åbne sig for eleverne, så den både drager og inddrager.

Til værksteder og samlinger over de sidste 3 år i Skole i morgen har vi set alt fra elever, der selv udvikler forløb, underviser hinanden og genskaber deres læringsrum fra bunden, fordi deres lærere og pædagoger folder en medskabende didaktik ud.

“Medskabende didaktik gør fagfornyelsen konkret og bringer teori og praksis tættere sammen.”

— Stine West Dyhr, Leder, Future Classroom Lab (CFU/KP) 

Bevillingen – som gør det muligt

Egmont Fonden har bevilget 2,1 mio. kr. til arbejdet med at fremme en medskabende didaktik og i højere grad realisere Folkeskolelovens formålsparagraf og §18 stk. 4. Bevillingen gør det muligt at:

etablere et didaktisk væksthus – et fagligt laboratorium for udvikling af medskabende didaktik for skolens fagfolk

skabe et stort skolelaboratorie i 2026

dokumentere en medskabende undervisningspraksis der kan berige de nye fagplaner

formidle historier, metoder og konkrete eksempler til landets lærere, skoler og beslutningstagere

Men vigtigst af alt: At give plads til elevernes stemmer i deres skoleliv.

“Når elever får mulighed for at være medskabere, øges deres motivation, læring og fællesskab med hinanden og deres lærere og pædagoger.”

— Louise Klinge, Skoleforsker, Skole i morgen

“Børn og unge har nogle vigtige perspektiver på, hvordan en god og givende skoledag ser ud set fra deres bord. Derfor er vi glade for at støtte Skole i morgen, som netop arbejder for, at eleverne inddrages mere og på nye måder, når undervisningen skal formes.”

— Heidi Sørensen, Direktør, Egmonts Fondssekretariat